Search

Flyvetur. Erfaringer fra den værste til den bedste.

Lad ikke den frygtede flyvetur holde dig tilbage for at gribe familieeventyret. Læs om tips til en bedre flyvetur og om gamle damer med gode råd “kvæl de unger eller giv dem en røvfuld”.



Hovedfrygten for at flyve er som regel en skrigende baby på hele flyveturen og bebrejdende blikke fra de andre flysæder.


Jeg kan berette om den værste af slagsen, men berolige med en anden måde at anskue situationen på.


En dreng på ca 4 år er fuldstændig grådkvalt inden flyet overhoved er lettet, han bryder sig ikke om at være fastspændt. Forældrene sidder roligt og trøster samt forklarer ham han bliver nød til at være spændt fast lidt endnu. Det sidste de har brug for i denne meget stressende situation, er vidst “rigtig gode” forældretips.


To damer i 60’erne sidder ved siden af mig. De er ved at være godt trætte af unger og specielt den skrigende dreng. Skulle man mangle et par gode råd om børneopdragelse, blev der delt flittigt ud derfra. De var dog lidt ærgerlige over, man ikke måtte kaste den grædende dreng ud af flyet eller kvæle ham. Der vidste jeg, det var et spørgsmål om tid, før min dreng ville grædende over til sin mor. Ganske vidst, i et skrig udbryder min dreng “mooaaaar” og måtte grædende over til mig. Jeg advarede ham selvfølgelig omkring kvælningsfaren fra min sæderække af.

Endelig skulle vi igennem et turbulent område og selerne spændes igen. Den lille dreng på ca 4 år var igen ulykkelig. Endnu engang måtte de to forældreeksperterne komme med guldkorn af tips. “Så giv ham dog en røvfuld! De sidder bare der og snakker stille og roligt til ham, det forstår han ikke jo!”.


Lad mig bare afslutningsvis spørge, hvem ville du helt være på det fly? Jeg ville ihvertfald være rigtig flov over at være de bedrevidende forældreeksperter, der ikke har set skyggen af børneopdragelse de sidste 30 år, så hellere forældre til et grædende barn, der har brug for trøst og nærværd.



Et energibund der ikke sover på flyvninger = dårlig flyvercocktail

Jeg er den heldige vinder af en lille gut, som ikke sover på de kortere flyvninger (4-5timer) måske lige de sidste 10min af flyveturen. Til gengæld besidder han en eksplosion af energi og begejstring i sig, hvilket jo er en “skøn” ting på minimal plads. Derfor har jeg i den grad måtte researche på gode tips til at overleve en flyvetur og jeg deler gerne ud af min erfaringer. Til dem med børn der sover, ej hvor må I nyde et roligt øjeblik i luften ;)


Flyvemindsæt, fra frygt til ro

Nævnte jeg at jeg også har haft en periode med lettere flyskræk? Det spiller slet ikke sammen med ekstra udfordringer på flyet.

Er man dog rigtig godt forberedt til turen, kan man prøve at vende situationen til at være et par uforstyrrede timer med din familie, hvor man ikke skal tænke på vasketøj, hvem der skriver på mobilen eller lave mad. Du kan bare være til og glæde dig til de nye oplevelser der er i vente eller nyde dem du lige har høstet på turen.



Snacks, snacks og atter snacks

Et af de bedste tips jeg fandt i min søgen, var rådet om snacks. Lav en pakning af dit barns ynglingssnacks, det reder virkelig enhver børnenødsituation. Det er også perfekt, hvis der skal trykudlignes i ørene på vej op og ned.

Jeg pakkede eks. figenstænger, blåbær, en bolle, en bøtte med havrefras, madtuber/smoothies, bananer.



Find noget legetøj der underholder længe

Pak noget legetøj, giver meget god mening, men det skal helst være noget, der underholder i mere end 3 sek.

Her er biler og traktorer et kæmpe hit, så den var nem. Jeg købte også en magnetisk tegnetavle, selv om mit barn ikke gider tegne endnu. Den var dog alligevel et stort hit både for små som voksne ;) Det er også med at finde legetøj, der ikke sviner eller er i 1000 smådele. Et stykke nyt spændende legetøj til flyveturen, kan være et stort hit.



Træn op til skærmtid

Ja det lyder helt forkert, men lad os bare være ærlige, en flyvetur, hvor dit barn vil se masser af skærm er SKØNT!

Masser af skærmtid til hverdag er jo ikke noget man skal sigte efter, men jeg vil faktisk indrømme at vi har trænet lidt op inden flyvningerne, så vores dreng rent faktisk gider at sidde stille og se noget Byggemand Bob eller Postmand Per. Man kan downloade disse sager off line hos eks Viaplay.


Sådan pakker vi til flyet

Den eneste taske vi rejser med, er faktisk vores Baby Dreamer pusletaske og min BD Fanny bag til pas, pung, billetter til at have lige ved hånden.


Overskud til flyveren hænger også sammen med ikke at forslæbe sig og overpakke. Jeg pakkede en standart pusletaske med eks bleer, vådservietter, stofbleer og ekstratøj. For at gøre det ekstra let, lagde jeg to muleposer seperat ned i tasken lige til at tage op. En til legetøj og en til mad.








Midtergangen er ikke min ven

Midtergangen kan både være godt og skidt. Selvfølgelig er det rart at komme ud og gå lidt og få krudtet sit barn let af, men hos os synes jeg det resulterer i et barn der bliver mere overgiret og opkørt af alle de mennesker der skal siges hej til og sæder der skal kravles ind under. Mor her, ikke fan. Helt klart bedre med en lille baby.



Babymad og vand, tag det bare med i håndbagagen

Husk du ikke skal bekymrer dig om flydende væsker i håndbagagen, når du har en lille en med. Ja selv en stor dunk vand kan du faktisk hive med igennem. Det er så skønt at man ikke behøver betale 20kr for en flaske vand, når du kommer igennem lufthavnen.


Veludhvilet

Tip nr.1 kunne alligevel godt gå hen og være dette, vær veludhvilet!

De flyvninger, hvor man skal op kl.4 om morgenen, er bare lig med kortere lunte og overskud. Det er selvfølgelig nogle gange svært at planlægge, men prøv så vidt muligt at have tanket lidt overskud op inden flyveturen. Pak nogle dage i forvejen og stress mindre over det optil. Det gør virkelig en forskel!


Kort eller lang flyvetur

Husk på at den vågne tid på et fly for en baby/barn, ca er det samme på en kort flyvetur som en lang. De lange ture er ofte natflyvninger, som gør det lidt lettere at få tiden til at gå. Man kan evt høre flypersonalet, om der er et ekstra sæde ledigt, så man ikke skal sidde med sit barn under 2 på skødet hele turen. De gør faktisk et godt arbejde for at finde lidt ekstra plads til småbørnsforældre.


Savner at flyve med en baby, der bare får mælk og ikke kravler

Står du og overvejer om du magter flyveturen med din lille baby, kan jeg kun sige GØR det. Det skal helt klart udnyttes at de for det første er gratis, men også at de ikke kravler og render rundt. Madpakkerne er oftest også lige ved hånden hele tiden og der er altid pakket nok ;)


God rejse!



Køb pusletasken til jeres næste familieeventyr her

0 views
  • Facebook
  • YouTube
  • Pinterest
  • Instagram

Baby Dreamer

CVR-nr: 37133981

Mail: info@babydreamer.dk